slide_1.jpg

slide_1.jpg

Udgivelser
Inga Arvad - den skandaløse skandinav


Inga Arvad levede et liv, som kun er de færreste forundt: hun blev kåret til Miss Danmark i 1931, hun var filmstjerne i Danmark, blev freelance-journalist i Berlin 1935-36, hvor hendes skønhed og gåpåmod banede vej til Hitler, Goebbels og Göring. I 1941 bliver hun optaget på USA’s bedste journalistskole og møder John F. Kennedy. De indleder en hed affære, men deres kærlighed kommer til at koste Inga dyrt … 

Køb bogen her



 

Anmeldelser

ET SCOOP

Der har været skrevet tusinder af artikler om danske Inga og John F. Kennedy i aviser verden over, men ingen er kommet så tæt på sandheden som Ann Mariager. Ann Mariagers bog er et scoop, idet hun gennem Ingas sønner har fået adgang til Ingas personlige kærlighedsbreve til Kennedy, Ingas dagbøger og notater til en bog, hun selv arbejdede på at skrive om sit liv. - Bjørn Westergaard, BT

STORE MÆND BLEV HENDES SKÆBNE

Et tankevækkende og fascinerende portræt, forfatteren tegner af Inga Arvads liv og skæbne … Et portræt af en ukuelig kvinde, som på mange måder var før sin tid, som ejede en utrolig evne til at leve i nuet og få det bedste ud af det. - Karen Margrethe Schelin, Berlingske Tidende

ENDELIG FÅR VI DEN FORRYGENDE HISTORIE  ★ ★ ★ ★ ★

Det er intet mindre end en formidabel fortælling, Ann Mariager har skrevet. Den er ikke blot et klogt og velkomponeret portræt af en kvinde, den er også et forklarende billede af to kontinenter i en tid, der formede politikken og massekulturen til det, vi lever med i dag. Et billede set et helt andet sted fra, end nogen har gjort det før. Det er så berigende, at enhver med blot den mindste smule interesse i det andet køn og i vores verdens historie bør læse den. Og så håber jeg, at et intelligent menneske vil skabe en storfilm ud fra denne bog. Den glæder jeg mig allerede til at se. - Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende

KVINDEN, DER VILLE SES

Indimellem slipper nogen igennem berømmelsens trange nøglehul. Indimellem lykkes det endda nogen at skabe sig et navn ude i den vide verden. Men kun en sjælden gang sker det med så stor kraft, at det efterlader et aftryk i den store historie – i verdenshistorien. For Inga Arvad lykkedes netop det … 12. december 1973 døde Inga Arvad af leverkræft. Dermed sluttede et liv, der kun blev 60 år langt, men som rummede drama nok til det dobbelte. – Trine Lundager, Politiken

MENNESKER OG MEDIER

Lasse Jensen interviewer ugens gæst, Ann Mariager, om arbejdet med bogen ”Inga Arvad, den skandaløse skandinav”.

Ann Mariager | Forfatter og foredragsholder